Lad os tale lidt om frelsen. Du ved; paleo, detox, yoga, bæredygtighed, ’det naturlige look’. Jo mere strukturerne omkring os visner, smuldrer, des vildere jagter vi den, frelsen. Som stenaldermænd med økser i hånden, ud over stepperne.
Det er, som om det er den sidste ting, vi ikke vil slippe, nu da vi er tvunget til at slippe alt det andet; fællesskabet, solidariteten, velfærdsstaten, fornuften, troen på fremtiden. Nej. Vi slipper ikke ideen om frelsen. Vi vender hver en sten for at finde den – for den er den allermest grundlæggende ide i vores kultur. Den ene sandhed. Den ene gud. Paradis. Fraværet af smerte. Rod. Blod.
Så ser jeg, at bæredygtighed lige pludselig bliver italesat som dydighed (altså frelsen) eller protestantisk arbejdsmoral (altså frelsen) eller selvpineri (altså frelsen) eller kosmisk næstekærlighed (altså frelsen).
Baca Kelanjutan Jeg har samlet urter i naturen og hadet teknologi – men frelsen kom ikke - Dagbladet Information : http://ift.tt/2oaI0Hc
Comments
Post a Comment