For blot 20 år siden var mange arkæologer overbeviste om, at en 'revolution' i menneskets kulturelle udvikling fandt sted for 40.000 til 50.000 år siden.
På denne tid dukkede moderne adfærd som symbolik, innovation og kunst lige pludselig op.
Man mente, at det muliggjorde et afgørende skifte i de kognitive styringsfunktioner og formentlig også begyndelsen på kompleks sprog.
De hidtil ældste menneskefossiler blev fundet i Afrika og dateret til for 100.000 år siden, hvilket efterlod et kæmpe 'hul' mellem det anatomiske moderne menneske og det adfærdsmæssige moderne menneske.
Hullet i udviklingslinjen indikerede, at vi først blev 'moderne', da vores art udvandrede fra Afrika og spredte sig til resten af verden.
Men denne hypotese bliver nu i stigende grad udfordret.
Hypotesen bliver udfordret
For et par uger siden kunne vi konstatere, at neandertalerne stod bag en række hulemalerier.
Nu viser tre nye studier, publiceret i Science, at teknologisk avanceret adfærd fandt sted meget tidligere, end vi troede i den afrikanske stenalder.
Det er dog ikke alle forskere, der støtter hypotesen om, at moderniteten dukkede op uden for Afrika.
Arkæologerne Sally McBrearty og Allison Brooks beskrev ved årtusindskiftet denne opfattelse som eurocentrisk og fremkaldt af en dyb mangel på påskønnelse af de afrikanske arkæologiske funds betydning og kompleksitet.
De argumenterede for, at 'revolutionens' komponenter var at finde i den mellemste stenalder (MSA) for cirka 280.000 til 50.000år siden.
Klimaforandringernes rolle
Nu, 20 år senere, præsenterer Allison Brooks og hendes kollegaer evidens fra Olorgesailie, Kenya, der rykker en del af den adfærdsmæssige udvikling tilbage i tiden.
Forskerne belyser teknologisk forandring for cirka 300.000 år siden, som sandsynligvis fandt sted som reaktion på langvarig, global miljø- og klimatisk forandring.
For cirka 800.000 år siden bestod landskabet omkring Olorgesailie af adskillige flodsletter.
I løbet af de følgende adskillige tusind år ændrede klimaet sig, og området blev forvandlet til et kæmpestort græsområde med en enorm omsætning af bytte- og pattedyrsarter som følge.
Uforudsigelighed gjorde livet svært
De uforudsigelige fødevarekilder og ressourcer gjorde det svært for de tidlige mennesker i området; enten måtte de tilpasse sig, ellers uddøde de.
Studiernes kerne er, at homininpopulationerne (forfædre på menneskelinjen, red.) ikke forsvandt.
I hvert fald en del af dem tilpassede sig teknisk og kulturelt. Miljøet var drivkraften bag større mobilitet, informationsindsamling og -deling samt innovation.
Fra udgravninger ved 5 lokationer - den ældste dateret til for 320.000 år siden - fandt arkæologerne distinkte forskelle i udformningen af stenredskaber sammenlignet med ældre fund i området, hvilket indikerer, at teknisk innovation har fundet sted.
Ved ældre fundlokationer fandt arkæologerne store, uformelige stenredskaber som håndøkser og flækkeknive; teknik, der almindeligvis klassificeres som fra den yngre stenalder.
Lokationerne i landskabet omkring Olorgesailie gemte på væsenligt mindre, standardiserede redskaber, hvoraf enkelte var modificerede på en måde, så man kunne påsætte en slags håndtag.
Derfor mente arkæologerne, at de stammede fra den mellemste stenalder.
Ældste pigment
Mange af redskaberne var fremstillet af obsidian og ikke klippestykker (obsidian er en vulkansk bjergart, der har fået glasstruktur ved, at lavaen hurtigt er afkølet ved enten at møde koldere luft eller vand kort efter udbruddet, red.)
Desuden indikerede kemiske prøver, at råmaterialerne stammede fra et sted beliggende 25 til 30 kilometer væk; nogle endda fra steder endnu længere væk.
Nogle af redskaberne blev fundet, hvor de blev fremstillet, så de er altså ikke transporteret til lokationen som færdige genstande.
Obsidian var ikke det eneste eksotiske materiale.
Arkæologerne fandt også klar rød okkerpigment med tegn på slibning og skæremærker - altså, de arkæologiske registreringers ældste kendte pigment brugt til at indfarve klippe og sten.
Sammen markerer det fundne glas og okker den tidligste evidens på langdistancetransport af råmaterialer i Østafrika.
Huller i evidensmængden
På tværs af Afrika er Den Mellemste Stenalder karakteriseret ved, at man kun i meget lille udstrækning fremstillede store skæreværktøjer og i stedet havde kerneteknikker til fremstillingen af sofistikerede små, skarpe blade og spidser, som blev monteret for enden af spyd eller pile.
Overgangen mellem den tidlige og mellemste stenalder i Afrika fandt sted på en tid, hvor vores egen art, Homo sapiens, udviklede sig på tværs af kontinent.
Derfor er det fristende at betragte den tidligste mellemste stenalder-teknologi som en kulturel markør knyttet til vores egen arts evolution og opdukken; et endeligt bevis på det moderne menneske.
Men det er nok for tidligt at drage den konklusion.
Kompleks og forvirrende forbindelse
Andre steder i Afrika er forbindelsen mellem præ-menneskelige fossiler og menneskefossiler fra den tidlige og den mellemste stenalder kompleks og forvirrende.
Der er fundlokationer fra den tidlige stenalder - mere end 400.000 år gamle - med objekter som skarpe blade og bearbejdede kerner.
De er associeret med arkaiske fossiler snarere end moderne menneskefossiler som ved Cave of Hearths, der ligger i den største fossillokalitet i Sydafrika.
Men dét, der gør fundene i Olorgesailie rigtig spændende, er, at vi nu ved, at én eller flere hominin-grupper tilsyneladende fremstillede 'moderne' objekter i løbet af denne afgørende tidsperiode som ved den 160.000 år gamle fossillokation i Herto.
Nye redskaber og eksotiske materialer kræver en forståelse af rum og tid - transporten af materialerne over store afstande og overlevering af tekniske færdigheder til de kommende generationer.
Det indikerer udvidede sociale netværk, overlevering af information og teknisk innovation.
ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Genovervejer revolutionen
Det ser faktisk ud til, at 'revolutionen', alligevel aldrig fandt sted.
Arkæologisk evidens på moderne adfærd dukker op meget tidligere og starter i grupper, der ligger forud for vores egen art.
Hvert eneste kriterie, som er blevet brugt historisk til at skelne det moderne menneske fra de arkaiske mennesker - kultur, kunst, behandling af afdøde, udsmykning og abstrakt symbolik - har eksempler, der ligger langt forud.
Hvad, vi stadig ikke forstår, er forholdet mellem kompleks adfærd og hominin-arter fra 500.000 år til 160.000 år siden, da mange hominin-arter (ikke bare moderne mennesker) befolkede det afrikanske landskab.
Gradvis kompleks forandring er vanskeligere at fortolke end revolution.
Patrick Randolph-Quinney og Anthony Sinclair hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
Baca Kelanjutan Nye fund: Mennesket mestrede avanceret teknologi tidligere end troet - Videnskab.dk : http://ift.tt/2pnrxOA
Comments
Post a Comment