ALK-Abelló har indgået et samarbejde med Rellergen, som giver allergivirksomheden eksklusiv ret til at markedsføre det kinesiske selskabs teknologi, der går under navnet Bio-IC.
Teknologien, som giver patienter mulighed for hurtigt og billigt at diagnostisere særlige allergener ved hjælp af en blodprøve i en engangspatron, bliver markedsført til mere end 190 hospitaler på tværs af Kina, skriver ALK-Abelló i en meddelelse.
Det kinesiske marked for at få diagnosticeret eventuelle allergener bliver vurderet til at have en værdi af 300 mio. kr. årligt, og derfor er det heller ikke et uvæsentligt samarbejde, der er indgået mellem det danske og kinesiske selskab.
- Bio-IC-teknologien er en væsentlig fordel i et marked, hvor diagnosticering af allergener er en forretning på 300 mio. kr. om året.
- Det giver også ALK muligheden for at udvide sit udbud af produkter henvendt mod allergikere, samtidig med at det viser vores evne til at udpege nøgleprodukter- og teknologier, der styrker vores strategi om at have flere tråde at spille på, siger Jacob Glenting, der er direktør med ansvar for internationale markeder, i meddelelsen.
ALK har været repræsenteret i Kina siden 2007, og selskabet er i øjeblikket den næststørste spiller på markedet inden for allergi immunterapi.
/ritzau/FINANS
Baca Kelanjutan ALK-Abelló får eksklusive rettigheder til teknologi i Kina - Euroinvestor - EuroInvestor.com : https://ift.tt/2qqtNoK
Comments
Post a Comment