Udokumenteret brug af teknologi i skolen er det »værste i verden« - Videnskab.dk

Fjernsynet kunne revolutionere uddannelsessystemet, troede man i 1930’erne. I 1990’erne var computere det nye håb. Så kom iPads, mobiltelefoner og digitale tavler.

I dag er virtual reality hypet.

»Alle vil have virtual reality (VR). Kommuner, virksomheder og rigtig mange lærere er interesserede,« siger Guido Makransky, der er lektor på Københavns Universitet og leder af et nyt Virtual Reality Lab på Københavns Universitetets Institut for Psykologi.

»I øjeblikket smider alle alt muligt indhold ind i VR. De tror, at hvis bare man smider det ind, så virker det. Men vi mangler stadig at knække koden: Hvordan skal man designe indholdet, så eleverne lærer noget og bliver motiverede?,« fortsætter han.

Effekt af teknologi skal testes 

I Guido Makranskys nyåbnede laboratorium måler forskere læringsudbyttet af forskellige VR-simulationer, som man kalder de animerede universer, man interagerer med, når man tager VR-briller på.

Forskerne udvikler også nye simulationer, som er målrettet studerende inden for forskellige fag og tilpasset enkelte elevers faglige niveau.

For Guido Makransky er det afgørende, at ny teknologi, som eksempelvis VR, bliver gennemtestet, så der er evidens for, hvad det kan bruges til, og hvad det ikke kan bruges til, før lærere inddrager det i undervisningen.

»Det værste i verden er, hvis man bare giver elever og studerende ny teknologi, uden at der er dokumenteret viden om, hvad de får ud af det, og uden at underviseren har et klart formål med at tage det i brug,« siger Guido Makransky og fortsætter:  

»Man er nødt til at gøre sig klart, hvad man vil have ud af at bruge VR. Skal eleverne lære noget nyt? Skal de blive motiverede? Tro mere på sig selv? Man skal vide, hvad teknologien bidrager med og hvordan.«

Kritikere: Digitalisering er gået for stærkt

Laboratoriet på Københavns Universitet er åbnet i en tid, hvor det livligt bliver diskuteret, om den danske folkeskole, som er en af de mest digitaliserede i verden, overhovedet får noget ud af alle de nye teknologiske hjælpemidler, der er blevet indkøbt i de senere år.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

Digitaliseringen er gået for hurtigt. Skoler har anskaffet al mulig ny teknologi, uden at de ordentlig har overvejet, hvad de skal bruge det til, lyder kritikken.

Der mangler for eksempel evidens for, at eleverne lærer mere af at bruge de teknologiske hjælpemidler, end hvis de ikke havde dem til rådighed, siger en af kritikerne Jesper Balslev, der er lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og har skrevet bogen 'Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse'.

»Et af de bærende argumenter for at digitalisere uddannelser har været, at ny teknologi skaber engagement. Men det er ikke et argument, der bunder i, at man har undersøgt, om en lærer kan engagere eleverne lige så godt som den nye teknologi,« siger Jesper Balslev.

Brug ikke teknologi for teknologiens skyld

Guido Makransky kan godt følge kritikken:

»Teknologi for teknologiens skyld er ikke en god idé. Man lærer ikke gennem teknologi, men gennem det didaktiske (undervisningsmetoder). VR er ikke et mirakel og giver ikke noget i sig selv,« siger han og fortsætter:

»Men i nogle tilfælde kan simulationer give noget ekstra. Vi tester dem som et supplement til den almindelige undervisning.«

Forkert brug af teknologiske læremidler er som at have en dårlig underviser: Eleverne lærer ingenting, siger Guido Makransky:

»En lærer i sig selv er ikke en garanti for, at man får noget ud af undervisningen. Udbyttet afhænger af, om læreren er god eller dårlig. På samme måde lærer man ikke automatisk noget af at bruge teknologi, hvis det bliver brugt forkert og til et forkert formål.«

Virtual reality kan vække interesse for fag

Test fra Guido Makranskys laboratorium på Københavns Universitet viser indtil videre, at:

• VR-simulation virker bedst, hvis eleverne på forhånd er blevet undervist i det, de bliver introduceret for i simulationen. Studerende, der skulle lære om celler, lærte for eksempel mest, når de først var blevet undervist i celler af en lærer og derefter så en simulation med celler.

• VR kan bruges til at vække elevers interesse for et emne. Forskerne har for eksempel set, at VR kan vække skoleelevers interesse for naturvidenskab.

»Det kan være svært at forholde sig til, hvad naturvidenskabsfolk laver, hvis man ikke har stiftet bekendtskab med det i sin opvækst. Vi ser, at VR er et godt værktøj til at vække interessen,« siger Guido Makransky og fortsætter:

»Via en simulation kan de studerende afprøve nogle ting for eksempel i et laboratorium, og de kan blive præsenteret for situationer og rollemodeller, de kan spejle sig i. Det kan godt være, at interessen forsvinder igen noget tid efter, og at man skal følge op med nogle andre metoder, så de bevarer interessen på sigt.«

Studerende kom ind i virtuelt laboratorium

Forskerne fra Københavns Universitets har også udviklet og testet effekten af en VR-simulation, der introducerer ingeniørstuderende til sikkerhedsreglerne i et virtuel laboratorium, før de kommer ind i et rigtigt.

En gruppe ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet fik VR-briller på og så med egne øjne, hvordan man skal opføre sig i laboratoriet for at undgå fare.

En anden gruppe fik de samme informationer ved at læse en bog. En tredje gruppe fik informationen via en computer.

»En uge efter kom de studerende ind i et rigtigt laboratorium og udførte det, de havde lært. De skulle finde fejl i laboratoriet – altså forhold, som af sikkerhedsmæssige årsager var problematiske,« siger Guido Makransky.

VR virker til nogle områder

De studerende, der havde fået sikkerhedsinstrukserne via en bog, klarede sig overordnet dårligst. Men der var ikke ret meget forskel på dem, der havde fået instrukserne i det virtuelle laboratorium og dem, der havde fået dem på computer.

Dem, der havde brugt VR, klarede sig dog signifikant bedre, da de blev testet i, hvad man skal gøre, hvis man får syre i øjnene – en situation, de også var blevet oplært enten i via VR-simulation, bog eller computer.

VR er derimod næppe et godt redskab, hvis eleverne skal lære faktuelle ting. Og hvis der sker for meget og er for mange informationer i en simulation, viser forskernes målinger af hjerneaktivitet, at eleverne bliver overstimulerede.

Overstimuleringen går ud over deres korttidshukommelse, så de ikke husker det, de lærer, siger Guido Makransky.

Effekten kan forsvinde i fremtiden

VR har altså potentiale inden for bestemte områder. Men teknologien har også begrænsninger, og der er risiko for, at de effekter, forskerne måler i øjeblikket, dør ud efter nogle år, når teknologien ikke længere er ny.

»Jeg er ikke i tvivl om, at nogle af de effekter, vi måler, skyldes, at teknologien er ny og hypet. Det kan sagtens være, at VR virker vildt godt de næste tre til fem år, og at effekten så dør ud. Men man kan jo lige så godt bruge det, så længe det virker,« siger Guido Makransky.

Der findes ingen opgørelser over, hvor mange folkeskoler og andre uddannelsesinstitioner, der i øjeblikket bruger VR i undervisningen, men ifølge Guido Makransky er der stor interesse. 

Let's block ads! (Why?)

Baca Kelanjutan Udokumenteret brug af teknologi i skolen er det »værste i verden« - Videnskab.dk : https://ift.tt/2I0Heqt